Kim Larsen - danskernes, men mest sin egen

Jeg har bekræftiget mig professionelt med musik i 42 år.
I alle disse år har der været et fænomen, der hedder Gasolin'/Kim Larsen.
En meget stor del af danskerne har et forhold til gruppen og solisten.

Jeg har aldrig brudt mig om Gasolin', men jeg har altid har stor respekt for Larsen. For hans integritet, hans fandenivoldske charme - og for hans unikke og suveræne sangskrivning.

"Midt om natten", "Jutlandia", Rita" og mange, mange flere. 
De er fyrtårne i dansk populærmusik til alle tider.

af Per Wium, musikjournalist

Mine oplevelser med Kim Larsen og hans nuværende band er især foregået på youtube og på Danmarks eneste musik-TV-kanal, DK4.
Jeg har her set en række liveoptagelser. Den ene mere overbevisende end den anden. For et halvt år siden faldt jeg tilfældigt ind i en Kim Larsen-koncert netop på DK4. Jeg lagde hvad jeg havde i hænderne og så hele koncerten til ende.
Fryd. Fede sange. Fremragende arrangeret og spillet og sunget.

Derfor var det interessant at få den nye Kim Larsen bog tilsendt til omtale her på Blog'en. Jeg tror ikke jeg har læst om Larsen før. Sensationsoverskrifterne og de negative artikel i formiddagspressen er jeg altid gået udenom.

Personen, sangskriveren, gøgleren

Allerede tidligt i Jakob D. Lund og Peter Rewers bog, giver de et præcist signalement af den tre-hovede Larsen i stærke citater:

Personen:
"Kim Larsens paradoks er at han evindeligt må søge væk fra sig selv for ikke at blive selvtilstrækkelig, men samtidig er afhængig af at opfylde publikums fastlåste forventning til hvordan Kim Larsen er. Dialektikken er evigt til stede i Kim Larsens liv."

Sangskriveren:
"Anslaget til sine sange henter Kim Larsen fra folket. Som Søren Kierkegaard er han afhængig af sit daglige "menneskebad". Og når indtryk fra dagligdagen nedsænkes i Kim Larsens poetiske fremkaldervæske, dukker der som regel en sang op, som tegner et knivskarpt totalbillede af tingenes tilstand."

Gøgleren:
"På vejen og på scenen er Kim Larsen lykkeligst. Det er her, han udlever sin barndoms drøm om et liv på farten med guitaren over ryggen og den åbne vej foran."

Historien fortalt på den gode måde

Vi læser om barndommen, ungdommen, dannelsen af Gasolin' - og opløsningen af samme. 
Om drømmen om Amerika sammen med håbet om at blive vor tids PH og Osvald Helmuth.
Det hele er med og skrevet på en sober og kommunikerende måde.

Tæt på "værket"

Der er letlæselige analyser af Larsen som sangskriver.
Tæt på og bag om både musikken og teksterne.
Der er mange gode ord om hans stemme. Her bidrager den legendariske tekniker Freddy Hansson:
"Han har den evne at man lytter efter når han synger. Man sidder ikke og tænker på alt mulig andet imens. Han fanger dig."

Dybt professionel

Der er adskillige øjenvidne-beretninger i bogen om Kim Larsen. Fra mennesker, der har været helt tæt på processerne. Typisk musikere som har medvirket.
Vi er med i øvelokalet, i turbussen og i indspilningsstudiet.
Hele tiden beskrives Larsen som en mand, der stiller store krav. Til sig selv, til sine omgivelser.

Op- og nedturene er naturligvis også med. For de er en del af historien. Ikke som sensationsstof, men redelige og relevante.

Blege fotos

Kim Larsen er karismatisk. Han er elsket for sin mimik og grimasser.
Man hører Larsen - men man ser ham også.
Derfor dobbelt ærgerligt at bogens mange fotos er meget blege og "udviskede".
Om det skyldes papiret eller fototeknik har jeg ikke forstand på.
De virker bare ikke.

Efterskrift

Selv om denne blogger ikke har brudt sig om Gasolin', var jeg alligevel nysgerrig i 2006. Jeg gik i biografen og så dokumentaren om gruppen.
Dejlig film.
Og sikke en udstråling Larsen, Jönsson og Beckerlee har når de fortæller.
Smittende!


SOLISTEN  HISTORIEN OM KIM LARSEN  - GYLDENDAL 2016